FENG SHUI KONSULENT PIA KRYGER
Jeg er født i 1961, og har siden 1982 været selvstændig erhvervsdrivende som designer, billedkunstner, kursusarrangør og rejseleder. Jeg har desuden været projektleder for velgørenhedsarbejde for tibetanske flygtninge i Nepal og Indien, og har 5 gange været med til at arrangere H.H. Dalai Lamas besøg i Danmark. Det betyder meget for mig, at beskæftige mig med noget, der er til gavn for andre. Jeg har i mange år drevet et værksted for socialt udsatte kvinder i Nepal med produktion af mine egne design.
Jeg har gennemført uddannelsen som feng shui konsulent indenfor kompasmetoden hos Torben Hecksher, der bl.a. rådgiver flere store virksomheder og arkitekter i ind- og udland. Jeg har indrettet mit eget hjem efter feng shui principper, hvilket har haft skelsættende betydning i mit og min mand Lakha Lama’s liv, og jeg har også gode resultater med at rådgive andre.
Jeg overraskes gang på gang af hvor præcist man kan aflæse problemstillingerne i et hjem, alene ved at iagttage energisammensætningen i boligen, og hvor hurtigt det hjælper, når der skabes balance.
UDTALELSER FRA KLIENTER OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læge Nette V. Olsen:
Jeg kan på det varmeste anbefale Pia Kryger som Feng Shui konsulent. Pia var knivskarp i sin analyse af boligen og hun inddrog også de mentale aspekter på en hensynsfuld måde. Det har været en øjenåbner med hensyn til hvordan forhold i boligen påvirker os på en subtil måde. Jeg er blevet mere bevidst om hvordan man ved hjælp af farver og indretning, kan påvirke sit velbefindende.
Ph.d sundhedsforsker Hanne Bess Boelsberg:
Feng Shui konsulent Pia Kryger har vejledt mig til at skabe balance i hjemmets energi, hvor jeg som delemor til to dejlige teenagedrenge fik støtte til at ’generobre’ et særligt hjørne, hvor den moderlige energi trives. Derudover kom der fokus på at styrke karriere- og succesområdet. Efterfølgende fik jeg mit drømmejob. Jeg kan på det varmeste anbefale Pias respektfulde og dygtige arbejde med ens hjem.
H.H. Dalai Lama’s repræsentant for Nordeuropa:
Pia arbejdede hårdt og var som ansvarlig projektleder i stand til at sikre, at H.H. Dalai Lamas besøg blev en succes. Pia har også ved H.H. Dalai Lamas tidligere besøg til Danmark været involveret, og har altid opfyldt sine forpligtelser effektivt.
Mrs. Kesang Y. Takla, London 20/3-2006
Teolog Charlotte Flensborg:
Feng shui konsulent Pia Kryger hjalp os med at forstå lys- og rumforhold i vores nye hjem. Vi fik malet alle værelser i de smukkeste farver. Rummenes funktion, stemning og farver er det, vi har sparret med Pia for at finde ind til. Og hele vejen i processen – og stadigvæk – har vi Pias Feng Shui rapport at støtte os til. Den er overskuelig, let at gå til og meget brugbar.
Gunver Juul, Formand for Tibet Charity:
I perioden 1997-2007 var Pia bestyrelsesmedlem i Tibet Charity. Det er ikke for meget at sige, at Pia egenhændigt skabte strukturen i foreningen, sørgede for al administration samt etablerede hele det offentlige system. I år 2000 var Pia projektleder for H. H. Dalai Lama’s besøg i Danmark. At projektet kørte så fuldendt skyldtes i højeste grad Pia’s umådeligt store arbejdsomhed og store evner for projektledelse.
Forfatter Ib Michael:
Jeg har ved flere lejligheder haft glæden at deltage i arrangementer forestået af Pia. Hver gang har hun vist et fantastisk overblik, og en evne til at få alt til at klappe samtidig med at timingen overholdes. Typisk har vi også fået en usædvanlig god behandling op til og under selve forløbet, Pia har et gen for både ro og omsorg, som kommer alle tilgode i situationer, hvor nerverne godt kan stå på højkant. Min varmeste anbefaling.
Billedkunstner Sonja Lucien:
Pia, som er en varm og indsigtsfuld kvinde, var en stor hjælp da jeg skulle finde et nyt hjem. Hun gennemgik alle plantegninger af potientielle huse og beskrev FS indflydelser på mig og mit arbejde de pågældende steder. Da jeg fandt mit drømmehus, viste det sig at være helt i overensstemmelse med Pias beskrivelse af energien i huset. Det var både spændende og lærerigt at have en Feng Shui mester med som sparringspartner i mit huskøb.
Direktør Karen Stigsen, Grace Tours:
Jeg kan med glæde anbefale Pia Kryger, som gennem 17 år fra 1998 – 2015 har fungeret som rejseleder til Indien og Nepal i samarbejde med Grace Tours. Pia er empatisk, hun yder gerne en ekstra indsats, og tager sig kærligt af hver enkelt deltager, så de føler sig trygge. Hun er god til at skabe et varmt gruppesammenhold, holder gejsten oppe, og kan navigere og skære igennem, også i pressede situationer.
Musikerne Palle Mikkelborg & Helen Davies:
Det er med stor glæde, at vi kan give Pia Kryger vor anbefaling for hendes professionelle og omsorgsfulde arbejde. Vi oplevede det senest, da vi i 2005 medvirkede ved festligholdelsen af H.H. Dalai Lamas fødselsdag. Hendes omsorg og ro omkring arrangementet betød utvivlsomt at vi – ligesom alle medvirkende – var i stand til at give vort bedste og havde en smuk oplevelse.
Økonoma Helena Zielenski
Jeg kan varmt anbefale Pia som Feng Shui konsulent. Pia er meget kompetent og grundig, og så har hun mange gode ideer, til hvordan man kan optimere sin bolig. Jeg har selv fået god hjælp til at få en dejlig energi i min nye bolig
Peter Appel, CEO Botnia Information, Finland:
Jeg får mere og mere respekt for dygtig projektledelse. Det er en særlig evne til at have et stort overblik og samtidigt være opmærksom på hver eneste lille detalje. Nogle kan endda gøre det med en indre ro og et smil på læben. Pia Kryger er efter min erfaring en af disse få.
Professor Tamotzu Hozumi, President, Media Lynx, Japan:
Pia Kryger var udvalgt som den ledende designer af vores 7 årige projekt i Japan: “H.C. Andersens 200 års fødselsdag” der forløb fra 1998-2005. Pia har illustreret en billedbog med H.C. Andersens eventyr, og hun har designet projektets logo samt illustrationer til plakater og merchandising. Pias originale illustrationer har været udstillet på seks kunstmuseer i Japan.